30 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Køkkenvægten viste Error... 
Fredag d. 31 maj 2002 - af  Lars Aagaard  Læst 1237 gange.
Fra Kristian Filstrup´s fangstjournal
 
Bækørred  3,40 kg.  61cm.  d. 10-05-2002 

Fra: østjylland, Lille å i Himmerland Sving på nedre del af dagkortstræk

Agn: Flue - nymfe - Pheasan Tail  str. 12 

Beretning:
Det var høj solskin med få skyer og kraftig blæst, da jeg på min fridag fredag d. 10/5 fiskede med flue i en fantastisk flot Å, som med det ene hårnålesving efter det andet løber igennem Himmerlands smukke natur ca. 80 km. nord for Trøjborg i Århus.

På trods af mange døgnfluer på vandet, var der ikke meget tegn på liv, da jeg startede fiskeriet kl. 8, så jeg startede med de tunge nymfer. Det blev til et par stykker omkring de 25 cm., men der var langt imellem huggene, så jeg skiftede til sink-tip. Det gav straks bedre resultat, men det var stadig små bækørreder omkring de 25 cm.

Sidst på formiddagen var turen kommet til det nedre af dagkortstykket; temperaturen var steget og der var nu enkelte fisk, som tog nymfer tættere på overfladen, så jeg havde igen skiftet til min Orvis Fare & Fine 4-5 med flydeline og 0.14 i spidsen.

Jeg var ved at overveje hjemturen, fiskene var fortsat omkring de 25 cm., så jeg mente ikke, at jeg behøvede at skifte spidsen på mit efterhånden noget flossede forfang, som den kraftige blæst ved flere lejligheder havde drevet ind i et rustent el-hegn.
I endnu et fantastisk 90 graderssving, liggende på knæ, dels for ikke at skræmme en evt. ørred, dels for at undgå de værste vindstød, lagde jeg med et kort (5-6 meter) sidekast min let belastede phaesan tail -nymfe str. 12 nedstrøms i bunden af svinget.

Fra det dybeste af hullet rejser sig en stor ørred dovent, og i en rolig glidende bevægelse sugede den nymfen til sig, som vi andre halvsovende indtager snacks liggende på sofaen godt mætte efter aftensmaden.
Jeg blev hurtigt klar over, at der ikke var tale om en alm. størrelse ørred, for i første omgang reagerede fisken overhovedet ikke på mit modhug. Først da jeg lagde lidt ekstra pres på linen, rystede den i store bevægelser på hovedet, som skulle den lige have vasket det ud af munden, som generede den.

Herefter startede en herlig fight. Jeg var straks klar over, at mit grej var alt for spinkelt (plus et flosset forfang) til at lægge tilstrækkeligt pres på fisken og fik associationer til min Brown på NZ på 67 cm. Jeg valgte derfor at presse nedstrøms, så fisken trak modstrøms. Det lykkedes derved at få fisken ud af det dybe sving og op på et mere lavvandet stræk.

Herefter sprang jeg selv i åen, for at sikre mig, at den ikke rendte tilbage i det dybe sving. Efter 15-20 min. orkede den ikke længere at svømme mod strømmen, men svømmede lige imod mig, forbi mig og ned mod svinget igen. Fisken, en bækørred havde jeg for længst slået fast, var nu træt, og med et sidste træk, fik jeg fisken til at glide tæt op imod mi
g. Jeg greb om haleroden med den ene hånd, smed stangen op i græsset med den anden hånd og i én bevægelse skovlede jeg fisken op i græsset, så den landende en meters penge fra breden.

Bækørreden, som er den mest perfekte fisk jeg har set til dato, målte 61 cm. og køkkenvægten viste Error, også i renset tilstand (går kun til 2 kilo!)

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard